Helle Søholt

Arkitekt, stifter & CEO, Gehl Architects

Helle er stiftende partner og CEO i Gehl Architects, som er et af verdens ledende arkitektfirmaer med afdelinger i København, New York og San Francisco.

Helle er en erfaren arkitekt og organisator, der med Gehl Architects har udført prisbelønnede rådgivningsopgaver med mennesker og bæredygtighed som omdrejningspunkt i verdens største byer. Helle brænder for det urbane liv og kæmper for kvalitet i menneskers leveforhold samt urban mobilitet, så alle kan leve meningsfuldt og sundt i verdens byer. Helle er medlem af en række bestyrelser inden for byggeri og byoplevelser, og hun deltager i internationale juryer i konkurrencer om byplanlægning og -udvikling. Helle er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole og har en kandidatgrad i arkitektur fra University of Washington. Dertil har Helle en master i Business Development og Administration fra CBS.

Dansk

1. Innovation: Vær med til at udforske det bystrategiske potentiale i udviklingen af bynatur!

13:15

Torsdag d. 02. december, 2021

Facilitator: Gehl

På denne session kommer vi til at høre fra Landsbyggefondens Review Boards, og vi skal i fællesskab diskutere og komme med gode ideer til, hvordan de almene boligområder kan bidrage til mere og bedre bynatur ud fra et bystrategisk perspektiv. Hvad kan vi gøre inden for dagens rammer? Og på hvilken måde er der behov for at tænke nyt i udviklingen af bynatur i og omkring de almene boligområder?