Jeff Risom

Innovationschef & partner, Gehl Architects

Keynote Speaker. Jeff er partner og Chief Innovation Officer i Gehl Architects, hvor han leder afdelingerne i New York og San Francisco

Jeff har med sin uddannelse i Bygningsdesign fra USA og City Design og Social Science fra London en multidisciplinær tilgang til arbejdet med mennesker. Jeff har øje for både socialvidenskab og design og arbejder i et krydsfelt mellem urbandesign, kultur og statslige og forretningsmæssige aspekter. Jeff er optaget af samspillet mellem mennesker og (oplevelsen af) design, og han leverer projekter, der er socialt retfærdige uden at gå på kompromis med den økonomiske virkelighed sådan at plads, energi og tid bliver brugt mest effektivt.

Jeff har en ambition om at ændre måden, vores byer bliver formet på, ved at lade det levede liv i offentligheden spille en afgørende rolle for designet, politikken og styringen af byerne. Denne ambition understøttes med Gehl Architects’ projekt CoLab, som Jeff er en del af. CoLab er et økosystem af virksomheder, lokale beslutningstagere og medlemmer af civilsamfundet, der i fællesskab udvikler løsninger på de største udfordringer, urbane byer står over for i dag. Her er nøgleord tillid, fællesskab og samarbejde, og opgaven løftes på tværs af fagligheder. Jeff har erfaring med både statslige, ikke-statslige og private kunder i Europa, USA, Latinamerika, Indien og Kina og er en aktiv foredragsholder og lektor i hele verden.

Engelsk

Fremtidens blandede by

10:20

Torsdag d. 03. juni, 2021